Free state
Free State provinsen ligger midt i det store Sydafrika. Provisen byder på mange forskellige oplevelser. Vi kan byde dig velkommen til ophold på Amakulu Game Lodge, hvor vores dygtige og venlige personale står klar til at forkæle dig. Lodgen og den omkringliggende natur med sit fascinerende dyreliv kommer du ikke uden om. Et helt fantastisk sted vil du sent glemme.
Indkvartering
Amakulu Game Lodge
Amakulu Game Lodge er en unik perle midt på den afrikanske savanne. Herfra kan du opleve
Sydafrikas natur og dyreliv helt tæt på. En afslappet atmosfære gør, at du kommer ned i tempo og kan nyde opholdet med familie, venner eller andre gæster. Den omkringliggende natur egner sig fint til gåture, hvor man kan nyde Kuduer, Nyalaer og 23 andre dyrearter der holder til rundt om lodgen. Tag en dukkert i den svalende pool, efterfulgt af en drink på din private veranda eller i baren, og som den perfekte afslutning på dagen kan du nyde det betagende syn af den sydafrikanske solnedgang efterfulgt af en stjernefyldt nattehimmel.
På Amakulu Game Lodge er det muligt enten at bo i de hyggelige huse med stråtag som ligger i forbindelse med fælleshuset den såkaldte Lapa. Vil du gerne være endnu tættere på naturen kan du også vælge at bo i teltcampen.
I Amakulus luksuriøse teltcamp er det næsten som at sove i det fri. Du vil kunne høre dyrene, der pusler rundt omkring og mærke den første morgensol, når den rammer teltdugen i morgenstunden. Der er alt, hvad du skulle få brug for i teltene.
Uden for døren er en dejlig hævet træterrasse, hvor man kan sidde og nyde et glas af den lokale vin og se den flotte solnedgang.